asdasdasd
Aktuel forskning
Her har vi samlet fakta og forskning om børns og unges sundhedsvaner. Vi fremhæver især videnskabelige rapporter og artikler knyttet til skolens verden og om, hvordan bevægelse påvirker læring. Ger gärna råd om aktuel forskning, som du mener, vi bør være opmærksomme på!
Næsten ni ud af ti børn i Sverige lever usundt
For andet år i træk udgiver Generation PEP sin omfattende rapport om børns og unges sundhed i Sverige. Resultaterne, som er baseret på den undersøgte gruppe, viser bl.a., at:
- Kun 14 procent bevæger sig tilstrækkeligt og spiser tilstrækkeligt af det, der er godt for kroppen. Kun to ud af ti når den anbefalede mængde fysisk aktivitet. Teenagede piger klarer sig dårligst.
- Stilladesiddende foran skærmen tager meget tid, ikke mindst blandt unge. Næsten hver fjerde teenager sidder dagligt foran en skærm i fem timer eller mere.
- Voksne er vigtige forbilleder for både fysisk aktivitet og madvaner. Børn, hvis forældre selv ikke er fysisk aktive, er i højere grad inaktive.
Rapporten konstaterer at sunde trænings- og kostvaner styrker vores immunforsvar og mindsker risikoen for en række lidelser senere i livet som hjerte-kar-sygdomme og diabetes type 2. Derfor er det nødvendigt, at samfundet tager studiens resultater alvorligt.
Inaktiv størstedelen af sin vågne tid
Rapport fra Folkhälsomyndigheten, 2019
Rapporten beskriver svenske børns og unges bevægelsesmønstre, baseret på 11-, 13- og 15-årige, som har båret aktivitetsmålere i en uge. Resultaterne viser bl.a., at:
- Børn og unge er inaktive det meste af deres vågne tid uanset ugens dag, dvs. står eller bevæger sig meget lidt.
- Inaktiviteten stiger med alderen, med næsten 10 procent fra 11 til 15-årsalderen, og drenge er mere aktive end jævnaldrende piger.
- Skoldagen bidrager med cirka 35 procent af ugens samlede fysiske aktivitet på moderat og høj intensitetsniveau.
- De som oplever meget skole-relateret stress, er mere inaktive, både generelt og i skoletiden.
Sammenfattende kan det konstateres, at aktivitet har positive sundhedseffekter for den enkelte, både fysisk og mentalt, og kan samtidig bidrage til at udligne sundhedsforskelle mellem forskellige grupper. Det er derfor vigtigt at stimulere til og skabe forudsætninger for mere bevægelse blandt børn og unge, ikke mindst blandt teenagere og piger.
Svenske børn bevæger sig mindst i Norden
Studie af Nordisk Ministerråd, 2011-2014
Studiet har indsamlet og analyseret en stor mængde data om kost og fysisk aktivitet i de nordiske lande i perioden 2011-2014. Hvad angår fysisk aktivitet hos børn, konstateres det, at:
- Samlet set betragtes seks ud af ti som inaktive, 64 procent af pigerne og 54 procent af drengene. Der kunne ikke måles nogen større forskelle mellem årene.
- Den største andel aktive børn findes i det aktive Finland og den mindste andel i Sverige.
- Over en af syv bruger mere end fire timer om dagen (uden for skoletid) foran en skærm, og flere af drengene end pigerne.
Sammenhæng mellem bevægelse og skolepræstationer
Træning har positive effekter på hjernen
En systematisk gennemgang af international litteratur og studier på området fysisk aktivitet og skolepræstationer. Resultaterne peger på, at:
- Fysisk aktivitet og sport er godt for børns generelle sundhed og er forbundet med sundhed senere i livet.
- Der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og mental trivsel, såsom oplevet livskvalitet og generelt humør.
- Der er stadig mere, der tyder på, at fysisk aktivitet påvirker hjernefunktion og kognition og derved positivt påvirker læring. Dette skyldes, at hjernen får mere blod og ilt, at niveauerne af noradrenalin og endorfiner påvirkes, hvilket resulterer i reduceret stress og bedre humør, og endelig at væksten af nye nerveceller stimuleres.
Ud over rene fysiske og kemiske effekter viser litteraturen, at aktivitet forbedrer børns adfærd i klasseværelset, da de får lettere ved at koncentrere sig.
Syv minutters pulstræning forbedrer hukommelsen
Studie udgivet i Forskning om Læring og Undervisning, 2019
Studien blev udført på 175 elever i 7. klasse i Helsingborg Kommune. I fem måneder startede alle matematiktimer med syv minutters pulshøjende øvelser i fem ud af ti grupper. Resultaterne pegede på bedre koncentration og arbejdshukommelse i forhold til kontrolgruppen. Elever af forskelligt køn og på forskellige præstationsniveauer blev påvirket på samme måde. Der var heller ingen forskel på, hvordan elever fra forskellige skolekontekster blev påvirket af den fysiske aktivitet.
Børn med ADHD har brug for at bevæge sig under indlæring.
Studie publiceret i Journal of Abnormal Child Psychology, 2018
I undersøgelsen blev 62 drenge mellem 8 og 12 år testet, hvoraf halvdelen havde ADHD. Deltagerne skulle se to korte film; en Star Wars-episode og en instruktionsvideo om matematik. Begge grupper kiggede opmærksomt på Star Wars, men ADHD-gruppen havde svært ved at sidde stille under matematikfilmen. Konklusionerne fra undersøgelsen er blandt andet, at:
- Det kognitive bevægelsesmønster udløses ved udfordrende opgaver hos børn med ADHD.
- Det handler ikke om, at børnene mangler motivation i skolen, men at disse børn skal bevæge sig for at bruge deres eksekutive funktioner.
- Bevægelse under læring hjælper børn med ADHD med at forblive vågne og fokuserede.
Bevægelse – et pædagogisk værktøj ved neuropsykiatriske funktionsnedsættelser
Opgave på Stockholms Universitet, 2017
Spørgsmålet i denne opgave er, om daglig fysisk aktivitet i klasseværelset bør være et specialpædagogisk redskab for elever med neuropsykiatriske funktionsnedsættelser. Eleverne i undersøgelsen fremhævede blandt andet en oplevet øget koncentration (22%), mere ro til at arbejde (28%) og øget opmærksomhed (39%). Halvdelen af eleverne vurderede, at det var lettere at færdiggøre opgaver. Ifølge lærernes vurdering var de tydeligste ændringer forbedret koncentration og færdiggørelse af opgaver. Lærerne observerede desuden glæde og øget selvtillid samt mindre træthed om eftermiddagen.
Smartere af træning
Artikel i tidsskriftet Elevhälsa, 2018
Artiklen er baseret på forskellige videnskabelige studier og påpeger, at fysisk aktivitet ikke kun bidrager til bedre sundhed, men også forbedrer kognitive funktioner som koncentration og hukommelse. Samt at regelmæssig bevægelse reducerer stressfølsomhed og modvirker nedtrykthed og depression.
Fordele ved at stå op
At stå op giver nedsat risiko for sygdom
Studie publiceret i International Journal of Environmental Research and Public Health, 2019
Studiens vetenskapliga frågeställning er, hvorvidt det at stå i stedet for at sidde kan forbedre unges kardio-metaboliske sundhed. Ifølge resultaterne faldt blandt andet biomarkører hos undersøgte teenagedrenge, uafhængigt af anden fysisk aktivitet.
Børn skal ikke sidde stille
Artikel i New York Times baseret på videnskabelige studier om fysisk aktivitet og indlæring, 2017
Artiklen fremhæver undersøgelser, der peger på positive sammenhænge mellem aktivitet og læring, og illustrerer, hvordan forskellige skoler har integreret aktivitetsbaseret læring i deres undervisning.
Stillesiddende livsstil påvirker temporallappen
Videnskabelig undersøgelse offentliggjort i Plos One, 2018
Studiet har undersøgt sammenhængen mellem stillesiddende adfærd og fysisk aktivitet, og tykkelsen af temporallappen, som er involveret i hukommelsesdannelse. Det viser blandt andet en korrelation mellem tid brugt på at sidde stille og en reduceret tykkelse i visse dele af lappen. Fysisk træning var dog ikke korreleret med tykkelsen, hvilket tyder på, at en løbetur eller lignende ikke kan kompensere for den skade, som meget stillesiddende adfærd forårsager.