Her har vi samlet fakta og forskning om børn og unges sundhedsvaner. Vi fremhæver især videnskabelige rapporter og artikler, der er relateret til uddannelsesverdenen, og hvordan bevægelse påvirker læring.
Du er velkommen til at foreslå
om aktuel forskning, som du synes, vi skal fremhæve!
Næsten ni ud af ti børn i Sverige lever et usundt liv
For andet år udgiver Generation PEP sin omfattende undersøgelse af børn og unges sundhed i Sverige. Resultaterne baseret på den undersøgte gruppe viser blandt andet, at at:
- Kun 14 procent bevæger sig nok og spiser nok af de ting, der er gode for kroppen. Kun to ud af ti når op på den anbefalede mængde fysisk aktivitet. Teenagepiger er de værst stillede.
- Stillesiddende adfærd foran en skærm optager meget tid, især blandt unge mennesker. Næsten hver fjerde teenager bruger fem timer eller mere om dagen foran en skærm.
- Voksne er vigtige rollemodeller for både fysisk aktivitet og spisevaner. Børn, hvis omsorgspersoner ikke selv er aktive, er mere tilbøjelige til at være inaktive.
Rapporten viser, at sund motion og sunde kostvaner styrker vores immunforsvar og reducerer risikoen for en række sygdomme senere i livet som f.eks. hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Derfor er samfundet nødt til at tage resultaterne af undersøgelsen alvorligt.
Inaktive i det meste af deres vågne tid
Rapport fra den svenske folkesundhedsmyndighed, 2019
Rapporten beskriver svenske børn og unges bevægelsesmønstre, baseret på 11-, 13- og 15-årige, der bar aktivitetsmålere i en uge. Resultaterne viser blandt andet at:
- Børn og unge er inaktive i de fleste af deres vågne timer på alle ugens dage, dvs. de står eller bevæger sig meget lidt.
- Inaktiviteten stiger med alderen, med næsten 10% fra 11 til 15 år, og drenge er mere aktive end piger på samme alder.
- Skoledagen bidrager med omkring 35 procent af ugens samlede fysiske aktivitet ved moderate og høje anstrengelsesniveauer.
- De, der oplever stress i skolen, er mere inaktive, både generelt og i skoletiden.
For at opsummere har aktivitet positive sundhedsmæssige fordele for enkeltpersoner, både fysisk og mentalt, og kan også bidrage til at reducere uligheder i sundhed mellem forskellige grupper. Det er derfor vigtigt at opmuntre til og skabe betingelser for mere fysisk aktivitet blandt børn og unge, især teenagere og piger.
Svenske børn er mindst aktive i Norden
Undersøgelse foretaget af Nordisk Ministerråd, 2011-2014
Undersøgelsen indsamlede og analyserede en stor mængde data om kost og fysisk aktivitet i de nordiske lande mellem 2011 og 2014. Med hensyn til fysisk aktivitet hos børn bemærkes det, at:
- I alt er seks ud af ti klassificeret som inaktive, 64 procent af pigerne og 54 procent af drengene. Der blev ikke fundet store forskelle mellem årene.
- Den højeste andel af aktive børn findes i det aktive Finland og den laveste i Sverige.
- Lidt over hver syvende bruger mere end fire timer om dagen (uden for skoletiden) foran en skærm, og der er flere drenge end piger.
Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og skolepræstationer
Motion har positive effekter på hjernen
En systematisk gennemgang af international litteratur og studier om fysisk aktivitet og skolepræstationer. Resultaterne viser, at:
- Fysisk aktivitet og sport er godt for børns generelle sundhed og hænger sammen med sundhed senere i livet.
- Der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og mentalt velvære, som f.eks. oplevet livskvalitet og generelt humør.
- Der er voksende dokumentation for, at fysisk aktivitet påvirker hjernens funktion og kognition og dermed har en positiv indvirkning på indlæring. Det skyldes, at hjernen får mere blod og ilt, at niveauet af noradrenalin og endorfiner påvirkes, hvilket resulterer i mindre stress og bedre humør, og endelig stimuleres væksten af nye nerveceller.
Ud over de rent fysiske og kemiske effekter viser litteraturen, at aktivitet forbedrer børns adfærd i klasseværelset ved at hjælpe dem med at koncentrere sig.
Syv minutters pulstræning forbedrer hukommelsen
Undersøgelse offentliggjort i Research on Learning and Teaching, 2019
Undersøgelsen blev udført på 175 elever i 7. klasse i Helsingborg. I fem måneder blev alle matematiktimer indledt med syv minutters pulstræning i fem ud af ti grupper. Resultaterne viste bedre koncentration og arbejdshukommelse sammenlignet med kontrolgruppen. Elever af forskellige køn og præstationsniveauer blev påvirket på samme måde. Der var heller ingen forskel på, hvordan elever fra forskellige skolekontekster blev påvirket af den fysiske aktivitet.
Børn med ADHD har brug for at bevæge sig, mens de lærer
Undersøgelse offentliggjort i Journal of Abnormal Child Psychology, 2018
Undersøgelsen testede 62 drenge mellem 8 og 12 år, hvoraf halvdelen havde ADHD. Testpersonerne fik vist to korte film: et Star Wars-afsnit og en instruktionsvideo i matematik. Begge grupper så Star Wars opmærksomt, men ADHD-gruppen havde svært ved at sidde stille under matematikfilmen. Konklusionerne af undersøgelsen er bl.a:
- Det kognitive bevægelsesmønster udløses af udfordrende opgaver hos børn med ADHD.
- Det handler ikke om, at børnene mangler motivation i skolen, men at de har brug for at bevæge sig, når de bruger deres eksekutive færdigheder.
- Bevægelse under indlæring hjælper børn med ADHD med at holde sig vågne og fokuserede.
Bevægelse – et pædagogisk redskab ved neuropsykiatriske funktionsnedsættelser
Essay ved Stockholms Universitet, 2017
Spørgsmålet i artiklen er, om daglig fysisk aktivitet i klasseværelset bør være et særligt pædagogisk redskab for elever med neuropsykiatriske handicap. Eleverne i undersøgelsen fremhævede øget koncentration (22%), mere ro i sindet (28%) og øget opmærksomhed (39%). Halvdelen af eleverne fandt det lettere at udføre opgaver. Baseret på lærernes vurderinger var de mest åbenlyse ændringer forbedret koncentration og færdiggørelse af opgaver. Lærerne observerede også glæde og øget selvtillid og mindre træthed om eftermiddagen.
Klogere af motion
Artikel i magasinet Elevhälsa, 2018
Baseret på forskellige videnskabelige undersøgelser antyder artiklen, at fysisk aktivitet ikke kun bidrager til et bedre helbred, men også forbedrer kognitive funktioner som koncentration og hukommelse. Og at regelmæssig motion reducerer følsomheden over for stress og forebygger nedtrykthed og depression.
Fordele ved at stå op
At stå op reducerer risikoen for sygdom
Undersøgelse offentliggjort i International Journal of Environmental Research and Public Health, 2019
Det videnskabelige spørgsmål i undersøgelsen er, om det at stå i stedet for at sidde kan forbedre den kardiometaboliske sundhed hos unge. Ifølge resultaterne faldt biomarkørerne blandt de undersøgte teenagedrenge, uanset anden fysisk aktivitet.
Børn skal ikke sidde stille
New York Times-artikel baseret på videnskabelige studier om fysisk aktivitet og indlæring, 2017
Artiklen fremhæver undersøgelser, der peger på positive forbindelser mellem aktivitet og læring, og illustrerer, hvordan forskellige skoler har indarbejdet aktivitetsbaseret læring i deres undervisning.
Stillesiddende adfærd påvirker tindingelappen
Videnskabelig undersøgelse offentliggjort i Plos One, 2018
Studiet undersøgte forholdet mellem at sidde ned og fysisk aktivitet og tykkelsen af tindingelappen, som er involveret i hukommelsesdannelse. Den viser bl.a. en sammenhæng mellem tid brugt på at sidde stille og en reduktion i tykkelsen af visse dele af hjernelappen. Fysisk træning var dog ikke korreleret med fedme, hvilket tyder på, at løb eller lignende aktiviteter ikke kan kompensere for de skader, der forårsages af et højt niveau af stillesiddende adfærd.
