Børn og fysisk aktivitet

Ingen tid til at gennemgå lange rapporter? Her har vi samlet aktuelle fakta om børns og unges sundhedsvaner, og om hvordan fysisk aktivitet og skolepræstationer hænger sammen.

Så meget skal børn og unge bevæge sig

Kroppen er bygget til bevægelse. Ifølge internationale og nationale retningslinjer bør skolebørn dyrke moderat til intensiv fysisk aktivitet mindst en time om dagen. Og derudover mere puls- og belastningsfremmende træning tre gange om ugen, som fodbold, orienteringsløb, sjippetov, judo eller dans. Helst af så varieret karakter som muligt for at udvikle alle former for fysisk kapacitet; hjerte-lungekapacitet, muskel- og skeletstyrke, hurtighed, koordination osv.

Forskarkåren er samtidig enig om vigtigheden af hverdagsmotion imellem disse, det vil sige alt fra at hoppe på trampolin med venner til at cykle i skole eller rydde sit værelse. Og at vi bør undgå lange perioder med stillesidning og/eller at stå op i stedet for at sidde, når det er muligt.

Kun tre ud af ti bevæger sig nok

Kun tre ud af ti unge lever op til den anbefalede mængde fysisk aktivitet. Blandt drenge ser det bedre ud med et gennemsnit på 44 procent, mens kun 22 procent af pigerne når op på niveau. Og generelt bevæger yngre skolebørn sig mere end ældre. Kun 14 procent af piger i gymnasiet opfylder anbefalingen om en times fysisk aktivitet om dagen.

Stillesiddende adfærd stiger

Børn og unge er desuden mere stillesiddende end tidligere, og Sverige ligger i bunden i Europa. Svenske børn sidder i gennemsnit stille to tredjedele af deres vågne tid, og skærmtid udpeges som en af årsagerne. For gymnasieelever er tallet endnu højere, og det gælder for begge køn. Visse lande som Australien, Canada og Storbritannien inkluderer råd om at begrænse stillesiddende tid i deres anbefalinger om fysisk aktivitet for børn og unge.

Hvordan påvirkes skolepræstationerne?

At motion er vigtigt for unges sundhed, er i sig selv ingen ny viden. Det giver forbedret kondition og motorik, øget muskel- og knoglestyrke, mere stabile blodsukkerniveauer, bedre stofskifte, etc. Det mindsker desuden risikoen for alvorlige sygdomme som type 2-diabetes og hjerte- og karsygdomme senere i livet.

Viden om fysikkens betydning for psykisk velvære og evnen til at præstere i skolen er derimod relativt ny. Forskningen peger på tydelige sammenhænge mellem motion og øget selvværd samt mindre risiko for depression. Årsagen er, at fysisk aktivitet igangsætter en række positive processer i hjernen. Ligesom kroppen har hjernen således godt af konditions- og styrketræning.

Der findes også flere studier, der fremhæver umiddelbare mentale effekter på eleven og det omgivende studiemiljø. Allerede efter få minutters bevægelse ses en forbedret koncentration og læseforståelse. Samlet set kan aktivitet og bevægelse i skolen øge læringen med op til 50 procent. Det skyldes blandt andet, at vi husker og kan koncentrere os bedre, når blodcirkulationen øges, og hjernen får mere ilt og næring.

Ved regelmæssig motion frigives også mere af hjernens "velbehagshormoner", samtidig med at stresshormonerne får et naturligt fysisk udløb. Vi bliver dermed mere kreative, stressresistente og positive over for at deltage aktivt i undervisningen, og mindre tilbøjelige til at forstyrre andre.

Fysisk aktivitet fremhæves også som “medicin” for børn med diagnoser som ADHD. Ved at træne en halv time om morgenen og få plads til bevægelse i skolen kan de præstere på samme niveau som børn uden diagnose.

Der er også indikationer på, at fysisk træning kan gøre os “smartere”. For eksempel har studier vist, at børn med god kondition har større hukommelsescentre i hjernen end børn med dårlig kondition.

Hvad skal skolen gøre, og hvad kan skolen gøre?

Skolen er en unik arena, som kan bidrage til lige sundhed for børn og unge. Den inkluderer alle, og en stor del af børne- og ungdomstiden tilbringes i klasseværelser, gymnastiksale og på skolegårde. Ikke mindst etableres livslange vaner i unge år.

Ifølge læseplanen skal folkeskolen tilstræbe at tilbyde alle elever daglig fysisk aktivitet inden for rammerne af hele skoledagen (Lgr11). Skolen skal for eksempel opfordre til bevægelse på fritidsordninger og fritid i och med 140-180 (140 i lågstadiet og 180 i mellemtrinnet/højstadiet) timer om året skal idræt og sundhed være planlagt i skemaet.

En anden vigtig indsats, som mange skoler nu arbejder med, er aktivt klasserum. Klassisk skoleundervisning indebærer ofte mange timers stillesiddende aktivitet. At introducere naturlig bevægelse og korte pauser i undervisningen kan gøre en stor forskel for både sundhed og skolepræstationer og begrænse de negative effekter af stillesiddende aktivitet. Læs mere om aktive klasseværelser. her.

Endelig ville det overordnede emne sundhedsrealitet kunne introduceres, eller i det mindste integreres tydeligere i læseplanen. Det har man for eksempel valgt at gøre på mange skoler i Finland.

Kilder bl.a:

http://www.fyss.se/rekommendationer-for-fysisk-aktivitet/for-barn-och-ungdomar/

https://generationpep.se/sv/fakta-rad/fysisk-aktivitet

https://www.folkhalsomyndigheten.se/livsvillkor-levnadsvanor/fysisk-aktivitet-och-matvanor/fysisk-aktivitet–rekommendationer

Unge bevæger sig for lidt, viser unik undersøgelse