Har du ikke tid til at pløje dig igennem lange rapporter? Her har vi samlet opdateret information om børn og unges sundhedsvaner og sammenhængen mellem fysisk aktivitet og skolepræstationer.
Hvor meget motion børn og unge har brug for
Kroppen er bygget til bevægelse. Ifølge internationale og nationale retningslinjer bør skolebørn deltage i moderat til kraftig fysisk aktivitet i mindst en time om dagen. Derudover mere energisk og anstrengende motion tre gange om ugen, såsom fodbold, orienteringsløb, sjippetov, judo eller dans. Ideelt set så varieret som muligt for at udvikle alle former for fysisk kapacitet; hjerte-lungekapacitet, muskel- og skeletstyrke, hurtighed, koordination osv.
Samtidig er forskerne enige om vigtigheden af hverdagsmotion ind imellem, lige fra at hoppe på trampolin med vennerne til at cykle i skole eller rydde op på værelset. Og at vi bør undgå lange perioder med stillesiddende adfærd og/eller stå op i stedet for at sidde ned, når det er muligt.
Kun tre ud af ti får nok motion
Kun tre ud af ti unge når op på den anbefalede mængde og det anbefalede niveau af fysisk aktivitet. Situationen er bedre blandt drenge, hvor gennemsnittet er 44 procent, mens kun 22 procent af pigerne når dette niveau. Og generelt er yngre skolebørn mere aktive end ældre. Kun 14% af pigerne i gymnasiet lever op til anbefalingen om en times fysisk aktivitet om dagen.
Stillesiddende adfærd er stigende
Børn og unge er også mere stillesiddende end tidligere, og Sverige ligger i bunden af Europa. Svenske børn bruger i gennemsnit to tredjedele af deres vågne tid på at sidde stille, og skærmtid er identificeret som en af årsagerne. For gymnasieelever er tallet endnu højere og blandt begge køn. Nogle lande, såsom Australien, Canada og Storbritannien, inkluderer råd om at begrænse stillesiddende tid i deres anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge.
Hvordan påvirker det skolepræstationer?
Betydningen af motion for unges sundhed er ikke i sig selv en ny viden. Det giver forbedret kondition og motorik, øget muskel- og skeletstyrke, jævnere blodsukkerniveau, bedre stofskifte osv. Det reducerer også risikoen for alvorlige sygdomme som diabetes 2 og hjerte-kar-sygdomme senere i livet.
Men viden om fysikkens rolle i mental trivsel og præstation i skolen er relativt ny. Forskning viser klare sammenhænge mellem motion og øget selvværd og reduceret risiko for depression. Det skyldes, at fysisk aktivitet udløser en række positive processer i hjernen. Ligesom kroppen har hjernen altså gavn af fitness og styrketræning.
Der er også flere undersøgelser, der understreger de umiddelbare mentale effekter på eleverne og det omgivende læringsmiljø. Efter blot et par minutters bevægelse forbedres koncentrationen og læseforståelsen. Samlet set kan aktivitet og bevægelse i skolen øge indlæringen med op til 50 procent. Det skyldes blandt andet, at vi kan huske og koncentrere os bedre, når blodcirkulationen øges, og hjernen får mere ilt og næring.
Regelmæssig motion frigiver også flere af hjernens velværehormoner og giver et naturligt fysisk afløb for stresshormoner. Resultatet er, at vi bliver mere kreative, stressresistente og mere tilbøjelige til at deltage aktivt i undervisningen og mindre tilbøjelige til at forstyrre andre.
Fysisk aktivitet fremhæves også som “medicin” for børn med diagnoser som ADHD. Ved at motionere en halv time om morgenen og have plads til bevægelse i skolen, kan de præstere på samme niveau som børn uden en diagnose.
Der er også beviser for, at motion kan gøre os “klogere”. For eksempel har undersøgelser vist, at børn i god form har større hukommelsescentre i hjernen end børn i dårlig form.
Hvad skal skolen gøre, og hvad kan skolen gøre?
Skoler er en unik arena, der kan bidrage til lighed i sundhed for børn og unge. Det omfatter alle, og en stor del af børn og unges tid tilbringes i klasseværelser, gymnastiksale og skolegårde. Livslange vaner grundlægges især i en ung alder.
Ifølge læseplanen skal folkeskolen bestræbe sig på at tilbyde alle elever daglig fysisk aktivitet i løbet af skoledagen (Lgr11). For eksempel bør skolerne opfordre til fysisk aktivitet i frikvartererne og efter skoletid, og 140-180 (140 i grundskolen og 180 i gymnasiet) timer pr. skoleår bør afsættes til idræt og sundhed.
Et andet vigtigt tiltag, som mange skoler nu arbejder med, er aktive klasseværelser. Traditionel skolegang indebærer ofte mange timers stillesiddende adfærd. Indførelse af naturlig bevægelse og korte pauser i undervisningen kan gøre en stor forskel for både sundhed og uddannelsesresultater og begrænse de negative virkninger af stillesiddende adfærd. Læs mere om aktive klasseværelser her.
Endelig kunne det horisontale emne sundhedskompetence introduceres eller i det mindste integreres mere tydeligt i læseplanen. Mange skoler i Finland har for eksempel valgt at gøre dette.
Kilder omfatter
http://www.fyss.se/rekommendationer-for-fysisk-aktivitet/for-barn-och-ungdomar/
https://generationpep.se/sv/fakta-rad/fysisk-aktivitet/
https://www.idrottsforskning.se/unga-ror-sig-for-lite-visar-unik-studie/
https://www.specialnest.se/forskning/att-rora-pa-sig-ger-enorma-effekter-pa-hjarnan
https://www.skolverket.se/undervisning/grundskolan/laroplan-och-kursplaner-for-grundskolan
