[et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.22.1″ _module_preset=”default” custom_padding=”0px||0px||true|false” custom_padding_tablet=”0px||0px||true|false” global_colors_info=”{}”][et_pb_row custom_padding_last_edited=”on|phone” _builder_version=”4.22.1″ _module_preset=”default” width_tablet=”” width_phone=”90%” width_last_edited=”on|tablet” module_alignment=”center” custom_margin=”0px||||false|false” custom_padding_tablet=”0px||0px||false|false” custom_padding_phone=”0px||||false|false” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.22.1″ _module_preset=”ccc28851-b191-4217-86e3-74bd506bb87a” text_orientation=”center” max_width=”800px” module_alignment=”center” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
Har du ikke tid til at pl\u00f8je dig igennem lange rapporter? Her har vi samlet opdateret information om b\u00f8rn og unges sundhedsvaner og sammenh\u00e6ngen mellem fysisk aktivitet og skolepr\u00e6stationer.<\/p>\n
[\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.22.1″ _module_preset=”default” width_tablet=”” width_phone=”90%” width_last_edited=”on|tablet” module_alignment=”center” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.16″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.16″ _module_preset=”ccc28851-b191-4217-86e3-74bd506bb87a” global_colors_info=”{}”]<\/p>\n
Hvor meget motion b\u00f8rn og unge har brug for<\/strong><\/p>\n Kroppen er bygget til bev\u00e6gelse. If\u00f8lge internationale og nationale retningslinjer b\u00f8r skoleb\u00f8rn deltage i moderat til kraftig fysisk aktivitet i mindst en time om dagen. Derudover mere energisk og anstrengende motion tre gange om ugen, s\u00e5som fodbold, orienteringsl\u00f8b, sjippetov, judo eller dans. Ideelt set s\u00e5 varieret som muligt for at udvikle alle former for fysisk kapacitet; hjerte-lungekapacitet, muskel- og skeletstyrke, hurtighed, koordination osv.<\/p>\n <\/p>\n Samtidig er forskerne enige om vigtigheden af hverdagsmotion ind imellem, lige fra at hoppe p\u00e5 trampolin med vennerne til at cykle i skole eller rydde op p\u00e5 v\u00e6relset. Og at vi b\u00f8r undg\u00e5 lange perioder med stillesiddende adf\u00e6rd og\/eller st\u00e5 op i stedet for at sidde ned, n\u00e5r det er muligt.<\/p>\n <\/strong><\/p>\n Kun tre ud af ti f\u00e5r nok motion<\/strong><\/p>\n Kun tre ud af ti unge n\u00e5r op p\u00e5 den anbefalede m\u00e6ngde og det anbefalede niveau af fysisk aktivitet. Situationen er bedre blandt drenge, hvor gennemsnittet er 44 procent, mens kun 22 procent af pigerne n\u00e5r dette niveau. Og generelt er yngre skoleb\u00f8rn mere aktive end \u00e6ldre. Kun 14% af pigerne i gymnasiet lever op til anbefalingen om en times fysisk aktivitet om dagen.<\/p>\n <\/strong><\/p>\n Stillesiddende adf\u00e6rd er stigende<\/strong><\/p>\n B\u00f8rn og unge er ogs\u00e5 mere stillesiddende end tidligere, og Sverige ligger i bunden af Europa. Svenske b\u00f8rn bruger i gennemsnit to tredjedele af deres v\u00e5gne tid p\u00e5 at sidde stille, og sk\u00e6rmtid er identificeret som en af \u00e5rsagerne. For gymnasieelever er tallet endnu h\u00f8jere og blandt begge k\u00f8n. Nogle lande, s\u00e5som Australien, Canada og Storbritannien, inkluderer r\u00e5d om at begr\u00e6nse stillesiddende tid i deres anbefalinger for fysisk aktivitet for b\u00f8rn og unge.<\/p>\n <\/p>\n Hvordan p\u00e5virker det skolepr\u00e6stationer?<\/strong><\/p>\n Betydningen af motion for unges sundhed er ikke i sig selv en ny viden. Det giver forbedret kondition og motorik, \u00f8get muskel- og skeletstyrke, j\u00e6vnere blodsukkerniveau, bedre stofskifte osv. Det reducerer ogs\u00e5 risikoen for alvorlige sygdomme som diabetes 2 og hjerte-kar-sygdomme senere i livet.<\/p>\n <\/p>\n Men viden om fysikkens rolle i mental trivsel og pr\u00e6station i skolen er relativt ny. Forskning viser klare sammenh\u00e6nge mellem motion og \u00f8get selvv\u00e6rd og reduceret risiko for depression. Det skyldes, at fysisk aktivitet udl\u00f8ser en r\u00e6kke positive processer i hjernen. Ligesom kroppen har hjernen alts\u00e5 gavn af fitness og styrketr\u00e6ning.<\/p>\n <\/p>\n Der er ogs\u00e5 flere unders\u00f8gelser, der understreger de umiddelbare mentale effekter p\u00e5 eleverne og det omgivende l\u00e6ringsmilj\u00f8. Efter blot et par minutters bev\u00e6gelse forbedres koncentrationen og l\u00e6seforst\u00e5elsen. Samlet set kan aktivitet og bev\u00e6gelse i skolen \u00f8ge indl\u00e6ringen med op til 50 procent. Det skyldes blandt andet, at vi kan huske og koncentrere os bedre, n\u00e5r blodcirkulationen \u00f8ges, og hjernen f\u00e5r mere ilt og n\u00e6ring.<\/p>\n <\/p>\n Regelm\u00e6ssig motion frigiver ogs\u00e5 flere af hjernens velv\u00e6rehormoner og giver et naturligt fysisk afl\u00f8b for stresshormoner. Resultatet er, at vi bliver mere kreative, stressresistente og mere tilb\u00f8jelige til at deltage aktivt i undervisningen og mindre tilb\u00f8jelige til at forstyrre andre.<\/p>\n <\/p>\n Fysisk aktivitet fremh\u00e6ves ogs\u00e5 som “medicin” for b\u00f8rn med diagnoser som ADHD. Ved at motionere en halv time om morgenen og have plads til bev\u00e6gelse i skolen, kan de pr\u00e6stere p\u00e5 samme niveau som b\u00f8rn uden en diagnose.<\/p>\n <\/p>\n Der er ogs\u00e5 beviser for, at motion kan g\u00f8re os “klogere”. For eksempel har unders\u00f8gelser vist, at b\u00f8rn i god form har st\u00f8rre hukommelsescentre i hjernen end b\u00f8rn i d\u00e5rlig form.<\/p>\n <\/p>\n Hvad skal skolen g\u00f8re, og hvad kan skolen g\u00f8re?<\/strong><\/p>\n Skoler er en unik arena, der kan bidrage til lighed i sundhed for b\u00f8rn og unge. Det omfatter alle, og en stor del af b\u00f8rn og unges tid tilbringes i klassev\u00e6relser, gymnastiksale og skoleg\u00e5rde. Livslange vaner grundl\u00e6gges is\u00e6r i en ung alder.<\/p>\n <\/p>\n If\u00f8lge l\u00e6seplanen skal folkeskolen bestr\u00e6be sig p\u00e5 at tilbyde alle elever daglig fysisk aktivitet i l\u00f8bet af skoledagen (Lgr11). For eksempel b\u00f8r skolerne opfordre til fysisk aktivitet i frikvartererne og efter <\/strong>skoletid, og 140-180 (140 i grundskolen og 180 i gymnasiet) timer pr. skole\u00e5r b\u00f8r afs\u00e6ttes til idr\u00e6t og sundhed.<\/p>\n <\/p>\n Et andet vigtigt tiltag, som mange skoler nu arbejder med, er aktive klassev\u00e6relser<\/strong>. Traditionel skolegang indeb\u00e6rer ofte mange timers stillesiddende adf\u00e6rd. Indf\u00f8relse af naturlig bev\u00e6gelse og korte pauser i undervisningen kan g\u00f8re en stor forskel for b\u00e5de sundhed og uddannelsesresultater og begr\u00e6nse de negative virkninger af stillesiddende adf\u00e6rd. L\u00e6s mere om aktive klassev\u00e6relser her<\/a><\/u>.<\/p>\n <\/p>\n Endelig kunne det horisontale emne sundhedskompetence <\/strong>introduceres eller i det mindste integreres mere tydeligt i l\u00e6seplanen. Mange skoler i Finland har for eksempel valgt at g\u00f8re dette.<\/p>\n <\/p>\n Kilder omfatter<\/p>\n http:\/\/www.fyss.se\/rekommendationer-for-fysisk-aktivitet\/for-barn-och-ungdomar\/<\/a><\/p>\n https:\/\/generationpep.se\/sv\/fakta-rad\/fysisk-aktivitet\/<\/a><\/p>\n https:\/\/www.folkhalsomyndigheten.se\/livsvillkor-levnadsvanor\/fysisk-aktivitet-och-matvanor\/fysisk-aktivitet–rekommendationer\/<\/a><\/p>\n https:\/\/www.idrottsforskning.se\/unga-ror-sig-for-lite-visar-unik-studie\/<\/a><\/p>\n https:\/\/www.specialnest.se\/forskning\/att-rora-pa-sig-ger-enorma-effekter-pa-hjarnan<\/a><\/p>\n